Prisen for nye tænder

Skal du have nye tænder? Bliv klogere på prisen her

Det er ingen hemmelighed, at det naturligvis ikke er helt billigt at få lavet nye tænder, men prisen afhænger altid af dit udgangspunkt. Det har fx en betydning for prisen, om din tand allerede er fjernet/mistet, og du derfor ikke skal betale for ekstraktion. Ligeledes skal det vurderes, hvad tandknoglens tilstand er, hvilken erstatningskonstruktion du ønsker osv. Du kan dog forvente, at prisen på en ny tand vil starte ved omkring 21.000 kr. for et simpelt implantat uden knogleopbygning eller andet ekstra. Inden du tager beslutningen om at få en eller flere nye tænder, gør du klogt i at undersøge dine forsikringsforhold. Så ved du, hvor stor en del af udgiften, de eventuelt vil dække.

Premium eller standard implantater?

Hos Tandlæge Damgaard vil vi altid efter en grundig forundersøgelse foreslå én eller to løsninger, som vi mener er den mest ideelle. Det vil ofte være en bro på egne tænder eller implantat. Hvis du skal have en eller flere nye tænder, har du garanteret søgt lidt på nettet omkring dine muligheder og opdaget, at man kan vælge mellem et hav af forskellige mærker og modeller. Det er heldigvis ikke dit job at være klar over, hvilke implantater, der er bedst for dig, men det kan være rart at vide, at der er forskel på implantaters prisklasser. Hos Tandlæge Damgaard bruger vi fortrinsvis et premium brand kaldet Astra, men vi servicerer også Straumann og Nobel. Pris og kvalitet hænger sammen, og det gælder også for tandimplantater. Prognosen for premium brand implantater er langt bedre, når den sammenlignes med implantater, der ikke er premium. Her handler prognosen både om holdbarhed og mængden af komplikationer efter isættelse. Det er derfor altid en god ide at undersøge implantatets brand, hvis du får tilbudt en billigere implantatløsning andre steder fra. Selvom alle implantater er lavet af titanium, er det ikke alle brands, der har dokumenteret holdbarheden af deres løsning. Derfor holder vi os løbende opdaterede på den nyeste viden og evidens bag behandlingerne, så du problemfrit kan beholde dit implantat mange år ude i fremtiden.

Priserne er altid vejledende

Det er som sagt dine tænder, det hele handler om. Derfor skal vores priser også forstås som vejledende og altså et udtryk for den typiske gennemsnitspris. Du kan se alle vores priser her. Prisen for to røntgenbilleder ændrer sig naturligvis ikke fra patient til patient, men en operativ fjernelse af en visdomstand kan se meget forskellig ud fra person til person. Vi gør altid en dyd ud af at finde den mest prisvenlige og optimale løsning til dine tandproblemer uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores arbejde.

Hvordan får man hvide tænder?

Det er altid sjovere at åbne op for det store smil, hvis det er præget af nogle pæne, hvide tænder. Med tiden kan tænderne blive gullige eller misfarvede. Specielt mange års kaffeindtag, cigaretter og misvedligeholdelse af tænder viser sine spor. Gullige tænder opstår...

Smerter efter rodbehandling

Hvad er en rodbehandling? Ofte skyldes en rodbehandling en infektion i tandens rodkanal. Bliver en knækket tand eller et større hul i tanden ikke behandlet, angriber caries tandnerven og resulterer i, at rodkanalen skal behandles, da den ikke kan heale af sig selv....

Skift tandlæge

Hos Tandlæge Damgaard ser vi det som værende essentielt, at du føler dig tryg ved og har tillid til din tandlæge. Hvis du er glad og tilfreds med din nuværende tandlæge, er det derfor en god idé at holde fast. Er det ikke tilfældet, har du naturligvis altid ret til at...

Book tid online

Book tid

Kontakt os