Prisen for nye tænder

Skal du have nye tænder? Bliv klogere på prisen her

Det er ingen hemmelighed, at det naturligvis ikke er helt billigt at få lavet nye tænder, men prisen afhænger altid af dit udgangspunkt. Det har fx en betydning for prisen, om din tand allerede er fjernet/mistet, og du derfor ikke skal betale for ekstraktion. Ligeledes skal det vurderes, hvad tandknoglens tilstand er, hvilken erstatningskonstruktion du ønsker osv. Du kan dog forvente, at prisen på en ny tand vil starte ved omkring 21.000 kr. for et simpelt implantat uden knogleopbygning eller andet ekstra. Inden du tager beslutningen om at få en eller flere nye tænder, gør du klogt i at undersøge dine forsikringsforhold. Så ved du, hvor stor en del af udgiften, de eventuelt vil dække. Læs også: kan man få tilskud til et tandimplantat?

Premium eller standard implantater?

Hos Tandlæge Damgaard vil vi altid efter en grundig forundersøgelse foreslå én eller to løsninger, som vi mener er den mest ideelle. Det vil ofte være en bro på egne tænder eller implantat. Hvis du skal have en eller flere nye tænder, har du garanteret søgt lidt på nettet omkring dine muligheder og opdaget, at man kan vælge mellem et hav af forskellige mærker og modeller. Det er heldigvis ikke dit job at være klar over, hvilke implantater der er bedst for dig, men det kan være rart at vide, at der er forskel på implantaters prisklasser.

Hos Tandlæge Damgaard bruger vi fortrinsvis et premium brand kaldet Astra, men vi servicerer også Straumann og Nobel. Pris og kvalitet hænger sammen, og det gælder også for tandimplantater. Prognosen for premium-brand implantater er langt bedre, når den sammenlignes med implantater, der ikke er premium. Her handler prognosen både om holdbarhed og mængden af komplikationer efter isættelse. Derfor er det altid en god idé at undersøge implantatets brand, hvis du får tilbudt en billigere implantatløsning andre steder fra. Selvom alle implantater er lavet af titanium, er det ikke alle brands, der har dokumenteret holdbarheden af deres løsning. Du kan læse mere om prognoser her: holdbarhed for et implantat.

Priserne er altid vejledende

Det er som sagt dine tænder, det hele handler om. Derfor skal vores priser også forstås som vejledende og altså et udtryk for den typiske gennemsnitspris. Du kan se alle vores priser her. Prisen for to røntgenbilleder ændrer sig naturligvis ikke fra patient til patient, men en operativ fjernelse af en visdomstand kan se meget forskellig ud fra person til person. Vi gør altid en dyd ud af at finde den mest prisvenlige og optimale løsning til dine tandproblemer uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores arbejde. Hvis du vil dykke endnu mere ned i dine muligheder, kan du også læse: bliv klogere på dine muligheder for nye tænder.

Bro eller implantat – hvad skal jeg vælge?

Bro eller implantat – hvad skal jeg vælge?

At vælge mellem tandbro og implantat kan føles som et svært valg. Begge løsninger er anerkendte, holdbare og kan være den rigtige behandling afhængigt af situationen. Her får du et overblik, så du kan træffe et trygt valg – men den endelige beslutning bør altid tages...

Skæve tænder – Sådan får du rettet dem

Skæve tænder – Sådan får du rettet dem

Har du skæve tænder og drømmer om et mere lige smil? Du er langt fra den eneste. Mange både unge og voksne går rundt og ønsker, at deres tænder sad pænere på række. Heldigvis behøver et skævt tandsæt ikke at være noget, du skal leve med resten af livet. Der findes...

Book tid online

Book tid

Kontakt os