Implantatunderstøttet tandprotese
Bliv klogere på implantatunderstøttet tandproteser og deres effekt
Hos Tandlæge Damgaard i Nykøbing F. har vi stor erfaring med moderne tandbehandlinger, der har til formål at give dig en eller flere nye tænder. I dette indlæg vil vi derfor dele ud af vores
erfaringer med implantatunderstøtte tandproteser, og hvordan denne behandling foregår.
En tandprotese er en af de mange muligheder, der er inden for erstatning af en eller flere manglende tænder. Proteser kan – modsat fx en tandbro eller krone – tages ud og rengøres.
Hvis din protese på grund af manglende tænder ikke sidder ordentligt fast, kan man bruge tandimplantater til at lave en ”kunstig tandrod”, som den kan sidde fast i. Det kaldes også for faste proteser eller implantatunderstøttet tandproteser.
Hvad er implantatet, og hvordan virker det?
Et implantat er lavet i titanium, og det er der gode grunde til. Det er først og fremmest et kraftigt og særdeles holdbart materiale, og så er det ét af de metaler, som kroppen ikke frastøder. Det
bidrager derfor både til en lang holdbarhed, og så er det en ideel makker til tandknoglen, som ofte sætter sig fast på.
Det tilbydes ofte til patienter, der har meget små gummer tilbage, eller som tidligere har fået trukket tænder ud grundet et traume.
Under operationen borer man først et lille hul i knoglen og skruer implantatskruen i. Det heler langsomt i løbet af 3-4 måneder. Herefter kan man gøre klar til trykknappen til protesen. Ofte laver man et trykknapsystem, så protesen trykkes på plads på implantatskruen. Det er særligt en fantastisk løsning, hvis du mangler tænder i underkæben.
Hos Tandlæge Damgaard oplever vi, at denne behandling virkelig kan være med til at højne livskvaliteten hos patienter, og vi hjælper derfor også fx pensionister med at søge kommunen om økonomisk støtte til denne behandling.
Dette går forud for behandlingen
Inden man laver en hvilken som helst behandling hos tandlæger, går der en grundig undersøgelse forud for. Det er dine tænder, dine præmisser og behov, der bestemmer kursen for behandlingen.
Derfor kan det, der går forud for behandlingen, naturligvis variere.
Hvis man mangler en fortand, mangler man ofte både knogle og tandkød, og derfor vil man typisk starte med at tage røntgenbilleder for at få et klarere billede af dine rodforhold og også vurdere kvaliteten af dit tandkød. Efter behandlingen er det vigtigt, at du med jævne mellemrum besøger din tandlæge for at få kontrolleret dine proteser.