Rodbehandling af tænder

Ved en rodbehandling fjerner vi tandens nerve samt bakterier fra rodkanalerne

For eksempel i forbindelse med et cariesangreb, eller hvis tanden er flækket.

En rodbehandling skal forhindre smerter, ligesom den også har til hensigt at forhindre betændelsestilstande som rodbetændelse, rodspidsbetændelse og tandbylder.

Hos Tandlæge Damgaard har vi mange års erfaring med rodbehandling af tænder, og du er således sikret en både kvalitetsbevidst og skånsom behandling, når du besøger vores klinik. Vi er desuden de eneste på Lolland Falster med dentalmikroskop. Det betyder, at dine rodbehandlinger har langt højere succesrate end før. Behandlingen er ikke dyrere af den grund.

3

Rodbehandling – forløb og udsigter

Det er som regel tandsmerter i forbindelse med en beskadiget, blotlagt eller død nerve i tanden, der giver anledning til at rodbehandle en tand – men sommetider kan skaden på tandnerven også gå ubemærket hen. Uanset om der er smerter eller ej, kan det være nødvendigt med en rodbehandling af tænder, hvor nerven er ramt af bakterier.

Besøger du Tandlæge Damgaard med mistanke om behov for en rodbehandling, starter forløbet ofte med et røntgenbillede, der kan være behjælpelig med at sikre, at vi har det fulde overblik over skadens omfang – og at vi ligeledes kan tilbyde en optimal behandling. Nogle gange tages røntgenbilledet dog bagefter behandlingen. Inden selve behandlingen vil vi desuden altid lægge en lokalbedøvelse for at kunne gennemføre indgrebet smertefrit.

Forløbet

Alt om forløbet af rodbehandling

Selve rodbehandlingen forløber med, at vi borer et hul i tanden for at få adgang til nerven i rodkanalen. Efterfølgende fjerner vi nerven, ligesom vi renser rodkanalen for bakterier for at forhindre fremtidige bakterieangreb. Når selve behandlingen er overstået, vil vi rodfylde med et biokompatibelt materiale og lægge en plastfyldning i tanden for at erstatte den tabte substans af tanden, som en rodbehandling medfører. Vi anbefaler, at man får sat en krone på den rodbehandlede tand, da det giver den bedste holdbarhed.

Selve indgrebet er som nævnt ganske smertefrit, men nogle patienter oplever lette smerter i dagene efter behandlingen, ligesom der altid er en mindre risiko for komplikationer. Hos Tandlæge Damgaard holder vi dog altid vores viden og udstyr ajour, ligesom vi altid bestræber os på at udføre behandlingen rigtigt første gang.

Kontakt os for spørgsmål eller pris på en rodbehandling

Prisen på en rodbehandling afhænger af behandlingens omfang, og prisen varierer derfor fra det ene tilfælde til det andet. Hos Tandlæge Damgaard giver vi dog altid et overslag på forhånd, så du har en idé om prisen på rodbehandlingen.

Har du spørgsmål til behandlingen, eller er du særligt nervøs ved tanken om en rodbehandling af tænderne, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi giver os altid tid til at besvare dine spørgsmål.

Book tid online

Book tid

Kontakt os